Når navlestumpen falder af: Den videre pleje og tegn på infektion

Når navlestumpen falder af: Den videre pleje og tegn på infektion
Hvis navlen stadig er lidt fugtig, når navlestumpen falder af, skal plejen så ændres? Ikke nødvendigvis. Det afgørende er, om området gradvist tørrer og lukker sig, eller om der kommer tiltagende rødme, hævelse eller pus. En lille sårflade kan høre til den normale heling, mens en infektion hos en nyfødt kræver hurtig lægelig vurdering.
Navlestumpen falder oftest af i løbet af de første par uger, men tidspunktet varierer. Derefter skifter opgaven fra at beskytte den tørre stump til at holde øje med huden og det lille sår. Vejledningen Gode råd, når navlestumpen falder af beskriver normal heling og behovet for lægehjælp, men den videre pleje bør følge barnets symptomer og navlens udvikling frem for en fast dato i kalenderen.
Det lille sår skal gradvist blive tørrere
Lige efter at stumpen er faldet af, kan der sidde en lille skorpe eller ses en smule klar eller blodtilblandet væske. Enkelte blodpletter på tøjet eller bleen kan også forekomme. Det bør aftage, efterhånden som såret heler, og huden omkring navlen bør ikke blive mere rød eller hævet.
Ved bleskift kan forældrene se på, om pletten i tøjet bliver mindre, om navlen tørrer, og om huden omkring den ser rolig ud. Et enkelt fugtigt område siger mindre end udviklingen gennem de næste dage. Skorpen bør blive siddende, indtil den løsner sig selv.
Frisk blødning, der fortsætter, kræver en anden handling end en tør blodplet. En ren kompres kan holdes mod området med et let, vedvarende tryk. Hvis blødningen ikke stopper, vender tilbage gentagne gange eller gennemvæder kompressen, skal barnet vurderes af en læge.
Den daglige pleje kræver som regel få midler
Ved ukompliceret heling er udgangspunktet ren og tør pleje. Hænderne vaskes, før området berøres. Hvis navlen er snavset af urin eller afføring, renses den forsigtigt med lunkent vand, og huden duppes tør med en ren klud eller kompres. Der er ingen grund til at skrubbe eller rense dybt i navlen.
Blekanten kan foldes ned, så den ikke gnider mod såret eller holder det fugtigt. Tøj bør heller ikke stramme hen over området. Hvis navlen bliver våd under et bad, tørres den nænsomt bagefter. Langvarig opblødning er ikke nødvendig for at holde det lille sår rent.
Sprit, klorhexidin, pudder, olie og salver bør ikke bruges rutinemæssigt uden en konkret sundhedsfaglig anbefaling. Flere produkter giver ikke automatisk bedre heling, og nogle kan irritere huden. Hvis fødestedet har givet særlige instruktioner på grund af barnets forhold, bør de følges eller afklares med personalet.
Tiltagende rødme og påvirket almentilstand kræver hurtig hjælp
En infektion i navlen kan brede sig til huden og i alvorlige tilfælde videre i kroppen. Forældrene bør derfor reagere på rødme, der breder sig ud fra navlen, varme, hævelse, tydelig ømhed eller pus. Stærk, ubehagelig lugt sammen med væske eller hudforandringer bør også føre til hurtig kontakt til læge.
Barnets tilstand er mindst lige så vigtig som navlens udseende. Dårligere spisning, usædvanlig sløvhed, svag kontakt eller markant ændret adfærd kan være tegn på sygdom. Fravær af feber udelukker ikke infektion hos en nyfødt, og mistænkelige symptomer bør ikke afventes til næste planlagte besøg hos sundhedsplejersken.
Ved mistanke om navleinfektion kontaktes egen læge straks eller lægevagten eller akuttelefonen uden for åbningstid. Et barn under tre måneder med en temperatur på 38,0 °C eller derover målt i endetarmen skal vurderes hurtigt af en læge. Ved svært vækkeligt barn, alvorligt vejrtrækningsbesvær eller blålig hud ringes 112.
Vedvarende fugt kan have andre årsager end infektion
Hvis navlen bliver ved med at væske, selv om huden omkring den ser rolig ud, bør en sundhedsplejerske eller læge se på den. En mulig forklaring er et navlegranulom: en lille, blød, rødlig vævsknop, som kan blive tilbage efter stumpen. Det er ikke det samme som en infektion, men kan kræve behandling. Se også forretningsmulighed.dk.
Vedvarende sivning af klar væske, væske der ligner urin, eller afføringslignende indhold skal vurderes af en læge. Sjældent kan der være en medfødt forbindelse, som ikke er lukket som forventet. Gentagen hjemmebehandling med desinfektion løser ikke den slags årsager og kan forsinke den rette vurdering.
Salt, ætsende midler eller andre behandlinger bør ikke afprøves på en formodet vævsknop uden faglig vejledning. Først skal det afklares, hvad der faktisk ses i navlen. Valget af behandling afhænger af fundet, ikke alene af hvor længe stumpen har været væk.
Hvis navlen bliver helt tør, og såret lukker sig uden nye symptomer, kan den særlige navlepleje ophøre. Herefter er almindelig vask og tørring tilstrækkelig.





